Da jeg var midt i 40'erne begyndte jeg at løbe for at få lidt motion, og jeg besluttede mig for at se om jeg kunne løbe et maraton, i 1996 gennemførte jeg så københavns maraton, ikke i en prangende tid (4 timer) men jeg gennemførte, desværre gled mit løb lidt ud efter dette, der var simpelthen så meget gang i SAP installationer og opgraderinger så der ikke var energi til også at løbe. omkring 2002 tog jeg så løb op igen men efter kort tid gik det galt med det venstre knæ og efter en 'støvsugning' fik jeg besked på at løb ikke længere var en option, jeg slkulle se om ikke jeg kunne cykle lidt istedet det kunne knæet godt klare.
Jeg begyndte så med cyklen og tænkte at det godt nok var kedeligt, men efter et par ture fandt jeg ud af at det var helt fantastisk at komme rundt i landskabet på den måde, man fik set meget mere end både ved løb og bil kørsel.
I 2017 søgte jeg ind på Team Rynkeby og blev optaget, det var med Allan som kaptajn og jeg blev rullet ind i Rynkeby verdenen, det var en meget social måde at cykle på, ca. 50 personer sammen i to grupper der skulle køre to og to og hjul mod hjul, og mottoet 'alle ud alle hjem' var det der satte alle til at yde det der skulle til for at deltage.
Konseptet i Rynkeby var super godt, man startede med træning i marts måned og kørte så træning hver tirsdag eftermiddag og lørdag formiddag. Om tirsdagen startede man med at køre 40 km og lagde så 10 km på hver gang indtil 70 km, som var max på tisdags træningerne. Om lørdagen var det samme måde med start på 50 km og derefter 10 km på hver lørdag indtil 170 km som var de sidste par træninger før afgang primo juli.
Selve turen til Paris bestod af 7 etaper, der var mellem 160 km som den korteste og 225 km som den længste.